Om MAGGIE'S CHOICE

Vores hunde er 100 % afhængige af os og de valg, vi træffer for dem. Hele livet.

Derfor er vi hos MAGGIE'S CHOICE optagede af, hvordan vi kan give vores firebenede familiemedlemmer så meget livskvalitet som overhovedet muligt.

For ligesom for vores menneskebørn har det stor betydning, hvilken form for omsorg, vi giver – hvordan vi møder og lytter til dem. Men også, hvad vi giver dem at spise, have på, lege med og sove i.


En jungle

Selvom vi, som hundeomsorgsgivere, har de bedste intentioner og ønsker om kun at give vores firebenede familiemedlemmer det bedste, kan det dog være svært som helt almindelig forbruger at gennemskue, hvad det bedste egentlig er.

Og i dag findes der desværre endnu ikke en lovgivning, som hjælper hundeejere trygt på vej.
Det betyder blandt andet at, producenter kan bruge ord som ”100% naturligt”, selvom deres produkter er fulde af unaturlige ting, og at de kræftfremkaldende konserveringsmidler BHA og BHT er både lovlige og helt almindelige i foder og godbidder – også selvom du vælger de dyre varianter.


Maggie hjælper dig med at navigere

Vi ønsker at gøre det nemt, trygt og overskueligt for hundeforældre at træffe de bedste og sundeste valg for deres firebenede familiemedlemmer – uden at skulle gennemskue en lang, kompliceret ingrediensliste eller undersøge, hvor det de vælger, egentlig kommer fra.

Derfor betyder ”100 % naturligt”, hos os, at alle vores godbidder og snacks udelukkende består af tørret kød fra europæiske dyr. Intet andet. Kun 100 % rent kød.

Det betyder også, at vi går langt uden om kemi og andet, der kan skade din bedste ven, når Maggie poteplukker legetøj, udstyr og andre produkter til vores shop.

For kemi hører til i et laboratorium – ikke i en ven med fire poter.

MAGGIE'S CHOICE er stiftet af Camilla Isbye Adeler-Bjarnø Falck,
mor til tre menneskebørn og fire hundebørn.