Sommeren er kommet! I denne blogpost kan du læse om, hvorfor høje temperaturer potentielt kan være farlige for din bedste ven. Og få en række gode råd til, hvordan du kan passe på ham/hende i sommervarmen.
Når sommeren kommer og temperaturerne stiger, er det vigtigt at være opmærksom og passe ekstra godt på sin bedste ven.
Mange kender allerede de gode råd - men de kan ikke gentages for tit. For der er desværre stadig adskillige firbenede som kommer til skade hvert år, når varmen rammer.
Gode råd til sommervarmen
1/ Rigeligt med væske.
Sørg altid for at din bedste ven har adgang til rigeligt friskt vand og vær opmærksom på, om han / hun drikker nok.
Hunde kan dehydrere, hvis de fx har været i høje temperaturer for længe eller, hvis de ikke har haft adgang til eller fået drukket nok væske.
Hvis du synes, det er svært at få din bedste ven til at drikke nok, kan du fx putte Bone Broth™ i drikkevandet, give Bone Broth™ rent - eller lave lækre sommeris af det 🍦🐶.
Se vores udvalg af Bone Broth™ her.
Tip:
Hvis du er i tvivl om din hund er dehydreret:
Løft forsigtigt op i nakkeskindet og se, hvor hurtigt det “falder på plads”. Hvis ikke det ikke falder hurtigt ned men bliver “stående”, kan det være tegn på, at din bedste ven mangler væske.
2/ Efterlad ALDRIG din bedste ven i bilen.
Heller ikke bare kort, mens du er inde og handle.
Høje temperaturer bliver allerede efter kort tid kritiske for hunde og kan få fatale konsekvenser.
“En tommerfingerregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 20 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt op på 40-50 grader.”
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
3/ Lad din bedste ven blive hjemme.
Det er så dejligt at have sin bedste ven med, når vi skal ud i verden. Og vi kan måske synes, at det er synd, at de skal være alene. Men når sommeren og de høje temperaturer rammer, er det i de fleste tilfælde bedst at lade vores firbenede familiemedlemmer blive hjemme, når vi tager på udflugt - så vi ikke risikerer, at de overopheder, men i stedet kan slappe af i skyggen eller andre kølige områder med adgang til rigeligt vand derhjemme.
Hunde har ikke - ligesom os - svedkirtler over hele kroppen. De har kun svedkirtler under trædepuderne og i snuden. De har derfor ikke lige så let ved at komme af med varme som vi tobenede.
Når hunde har det varmt, halser de især for at regulere varmen. Men er det meget varmt og opholder de sig for længe i for høje temperaturer er der risiko for at de overopheder og får hedeslag.
Tegn på hedeslag:
Sløvhed, opkast, diarré, dehydrering, vejrtrækningsbesvær, savl, tørre og røde slimhinder, høj puls, urolig og forvirret.
Søg ALTID dyrlæge, hvis din hund udviser et eller flere af ovenstående symptomer. Og søg ALTID dyrlæge, hvis du er i tvivl.
4/ Pas på din bedste vens trædepuder.
Allerede når luften er bare 20 grader, kan asfalt i direkte sollys, let nå temperaturer på 40-50 grader - og din bedste ven risikerer at blive slemt forbrændt på trædepuderne. Undgå derfor så vidt muligt asfalt på varme dage.
Tip:
Hvis du er i tvivl om underlaget er for varmt, kan du teste overfladen ved at lægge hånden på asfalten. Er det for varmt at holde hånden på asfalten i 5 sekunder er den for varm for hundens poter.
5/ Gem de lange ture til ydertimerne.
På de varme dage, er det mest sikkert at gemme de lange gåture til dagens ydertimer - og gå længere ture enten tidlig morgen eller sen aften, hvor temperaturerne er lavest.
Tip:
Brug også potevoks om sommeren for at pleje og beskytte trædepuderne.
Brug fx Paw & Nose Balm fra Pala.
Køb Paw & Nose Balm her.
6/ Skygge & kølige områder.
Sørg altid for at din bedste ven har mulighed for at søge ind i skygge, hvis I opholder jer udenfor.
Gør evt. brug af kølemåtter, badebassin osv. på de rigtig varme dage.
7/ Hvis uheldet er ude.
Hvis din bedste ven bliver for varm og viser tegn på overophedning, så forsøg at hjælp ham/hende med at køle ned - giv vand, skyl kroppen med køligt vand (ikke iskoldt!) eller gør et håndklæde vådt og læg hen over kroppen. Det kan også være en god idé at bade hendes/hans poter. Hvis din bedste ven fortsat er dårlig (se eksempler på symptomer længere oppe i teksten), skal du straks kontakte en dyrlæge.
Kilder:
Dyrenes Beskyttelse
Dyreværnet
Anicura