I denne blogpost kan du læse om det, vi hos Maggie's Choice kalder "Det nye Hundesyn" og få gode råd til, hvordan du kan lære at forstå din bedste ven endnu bedre.
DET NYE HUNDESYN
Hos Maggie's Choice er vi optagede af det, vi kalder ”Det Nye Hundesyn”, som står i stærk kontrast til ”Det Gamle Hundesyn”, hvor mennesker er meget fokuserede på lydighed og på, at hunden skal tilpasse sig vores travle menneskeverden på en måde, der er mindst ubelejlig for os som mennesker - hunden skal hurtigst muligt blive renlig, kunne være alene hjemme (stik imod dens sociale flokdyrsnatur) og lære en lang række kommandoer, der gør livet lettere – for mennesket!
Hos Maggie's Choice ser vi Det Nye Hundesyn som en pendant til ”Det Nye Børnesyn”, hvor barnet behandles som et ligeværdigt individ, og den voksne ikke er en magtudøver, men en kærlig, tryg og tydelig guide for barnet. Og hvor det ikke handler om at gøre den voksnes liv lettere, men om at skabe et fælles liv, som er meningsfyldt for alle - hvor der altid er to i relationen og, hvor fokus er på at skabe hele individer, der kan gå igennem livet med deres integritet i behold.
Og det er præcis det samme, vi ønsker for alle vores firebenede venner!
ET MERE MENINGSFYLDT LIV - SAMMEN
Derfor er vi hos Maggie's Choice optagede af, hvordan vi kan begynde at se på vores hunde på en ny måde - hvor det vi træner og lærer dem er med fokus på og udgangspunkt i, hvordan vores fælles liv bliver meningsfyldt. Og hvor vi som mennesker tænker over steder, hvor vi kan give vores firebenede familiemedlemmer mere frihed, medbestemmelse og plads til at træffe egne valg - så de får et liv, som også er på deres præmisser. For hunde vokser sig ikke til en stemme ligesom vores tobenede menneskebørn gør - så de med ord kan fortælle os, hvem de er og, hvad de ønsker. Men hvis vi er opmærksomme og nysgerrige, fortæller de os hele tiden rigtig meget uden ord; især med deres kropssprog – og det kan vi lære som mennesker at afkode og derved blive bedre til at lytte til deres ønsker og behov.
FÅ HJÆLP TIL AT FORSTÅ DIN BEDSTE VEN ENDNU BEDRE
Hvis du har lyst til at lære mere om hundesprog, anbefaler vi hos Maggie's Choice følgende skønne, letforståelige bøger, som hurtigt vil give dig og din bedste ven en bedre kommunikation:
On Talking Terms with Dogs - Calming Signals / Turid Rugaas